Kunsten at elske med sig selv - skrevet af Lizl Rand i 'Kun for kvinder' seksionen i BT søndag den 11. januar 2004
Fire nøgne kvinder
ligger på gulvtæppet af uld med spredte ben. For at afbøde det hårde gulv
har de puder til hovedet og bløde håndklæder under ryggen. Med den ene hånd
holder de en snurrende vibrator og med den anden en dildo, alt imens de
vugger med underlivet og stønner højlydt.
Værsgo og velkommen til orgasme- og onanitræning efter den amerikanske
feminist og sexunderviser Betty Dodsons metode.
Nu fristes man måske til at tro, at vi er i det hæmningsløse USA blandt
grænseløse hippier, der dyrker gruppesex. Men faktisk befinder vi os i et
lille lokale i hjertet af København, hvor seksualterapeut, 43-årige Pia
Struck, har praksis. Og kvinderne på gulvet er så almindelige i udseende og
attitude, at de måske er din nabo eller veninde. Dertil dyrker de ikke sex -
men træner udi kunsten at elske med sig selv.. En krævende teknisk opgave
hvor både fantasi, bækkenbund og vejrtrækning skal spille sammen alt imens
kønnet stimuleres to forskellige steder.
"En tredjedel af alle kvinder i Danmark får meget sjældent eller aldrig
orgasme hverken sammen med en mand eller alene. Det får dem desværre til at
opgive helt og resignere i et trist og kedeligt liv, som efter nogle år kan
give et skrantende helbred og psykiske problemer, da kroppen ikke kan
undvære den afspænding og energiforløsning, orgasmen giver," forklarer Pia
Struck, der netop derfor de sidste to år med jævne mellemrum har afholdt
weekendkurser for mellem to og fem kvinder, i alderen 18 til 88 år, der vil
udforske og styrke deres lystfølelser og opnå orgasme.
- "Ideen bag kurserne er, at det bedste grundlag for gode seksuelle
oplevelser med andre, er at du har et godt sexliv med dig selv, et godt
forhold til din egen krop og dine egne kønsdele. Nydelse giver overskud, men
specielt kvinder har meget selvhad og skyldfølelse at slås imod i deres
søgen efter seksuel nydelse. Et erotisk fællesskab bliver derfor den rigtige
ramme, når kvinder skal udforske deres krops muligheder," siger Pia Struck,
der er den eneste i Europa, der har studeret hos den nu 74-årige Betty
Dodson selv og som har hendes autorisation til at praktisere.
Selve kurset er inddelt i to. Fredag aften ser kvinderne og deres mænd tre
af Betty Dodsons instruktive videoer om kvinders forhold til egne kønsdele
og orgasme. Hermed får man et godt indblik i, hvad der skal ske på kursets
to efterfølgende dage. Men lørdag og søndag er uden mænd. Det er kun for
kvinder, i en lille lukket gruppe på højst fem.
DAG 1.
Lørdag indledes med en navnerunde og en lang snak over en kop te - så
deltagerne kan lære hinanden at kende og føle sig trygge inden det går løs.
"Jeg har været gift i 21 år og har to store teenagebørn. Vi har meget travlt
i hverdagen, så indimellem er det svært at få tid til sex. Min mand fik
ideen til dette kursus og jeg syntes det lød sjovt. Jeg vil gerne lære mere
og få endnu mere ud af mit sexliv," fortæller Henriette på 42 år, der kommer
fra Midtsjælland.
"Jeg er gift på femte år. I begyndelsen havde vi meget sex - men det er nu
gået ned. Jeg har faktisk helt mistet lysten til sex. Vi har alligevel sex
to gange om ugen, men det kører ikke særlig godt. Faktisk har jeg aldrig
fået en orgasme. Vi var egentlig på nettet for at lede efter en barnevogn -
men pludselig så vi så reklamen for kurset," fortæller højgravide Tanja på
23 år fra Århus.
"Jeg er single. Jeg har haft orgasme to gange og de har varet to sekunder.
Jeg er helt afkoblet kropsligt. Jeg blev seksuelt misbrugt som 4-årig - men
jeg har været i terapi og har det helt på plads. Men jeg ved ikke, hvad jeg
kan lide. Jeg går i panik, når det handler om mig og min nydelse. Jeg er fri
af skam og skyld - men jeg har ingen glæde. Så nu vil jeg lære at åbne op og
nyde," fortæller Åsne, 40 år, der er kommet helt fra Oslo.
"Alle kan få orgasmer og de orgasmer du får er gode nok. Det er helt
normalt, at kvinder ikke får orgasme ved samleje. Det er de færreste, der
kan komme blot ved det. De fleste skal have stimuleret klitoris for at få
orgasme. For g-punktet sidder således, at det er nært umuligt for en penis
at nå det. Det er derfor vigtigt at lære nogle teknikker, så dit sexliv
bliver sjovere. Det er kultur og det som er sket i vores opvækst, der
undertrykker vores lyst og evne til at agere seksuelt. Jeg mener, at
seksualitet er meget tæt forbundet med os. Jo mere du er tro mod dine lyster
og drifter - jo mere finder du dine forskellige del-personligheder. Jo mere
seksuel du er - jo mere kreativ bliver du også," fortæller Pia Struck.
Kvinderne nikker.
"Det er som om sex ikke er vigtigt. Vi taler ikke om det - ikke før der er
noget galt," siger Henriette.
"Jeg har aldrig talt med min mor om sådan noget," siger Tanja.
Åsne griner bekræftende med: "Først som 34-årig kunne jeg sige pik og kusse.
Og jeg synes stadig, at det er vanskeligt at sige."
Netop det med at sætte ord og LYD på er ifølge Pia Struck særdeles vigtig.
"Der skal lyd på! Ved at sige "ja, ja, ja, ja" siger du til dit indre, at
dette er dejligt. At du gerne må nyde. Lyden giver energi og forstærker
lystfølelsen," siger Pia Struck.
"Jeg er bange for min stemme. Jeg er bange for de kræfter der ligger i den.
Jeg føler, at jeg tager for meget plads, hvis jeg larmer," siger Åsne.
"Jeg har slet ingen stemme. Jeg føler det kunstigt, hvis jeg skal sige
noget," siger Tanja stille.
"Du må gerne opleve store kræfter. Mænd vil gerne se din nydelse og høre
den. Og hvis det er svært i starten så "fake it till you make it" med
stemmen - det er en træningssag," siger Pia Struck.
Efter et par timers snak og grin er tiden kommet, hvor kvinderne skal i
gang.
"Nå, tag jeres tøj af. Find en pude og tag jeres håndklæde med," siger Pia
Struck, mens hun begynder at knappe sin kjole op. De tre kvinder fniser og
begynder langsomt at klæde sig af.
"Må vi beholder sokker på? - jeg har så kolde fødder," spørger Åsne.
"Ja selvfølgelig. Kom herhen og stil jer i en rundkreds. Se på hinanden. Se
på, hvor forskellige vi er. Vi ligner jo ikke disse computer-designede
kvinder. Vi ser forskellige ud og vi er dejlige, som vi er," siger Pia mens
hun kigger rundt på Åsne, Henriette og Tanja, der alle forsigtig kigger på
hinanden og smiler.
Åsne er helt lys i huden, rødhåret både foroven og forneden og vejer ifølge
sig selv ti kilo for meget. Henriette er brun, slank, veltrænet og helt
glatbarberet, mens Tanja, der er gravid i 7. måned har stor mave og meget
fyldige bryster.
Efter et par åndedrætsøvelser og yogastillinger skal kvinderne nu på skift
udforske deres køn i et spejl. Først sætter Pia Struck sig tilrette med
ryggen mod væggen. Hun spreder sine ben og stiller et spejl hen foran.
"Dette er så mine kønsorganer. Her er en masse pudsige hudfolder. Dette er
ikke bare et hul. Det er et spændende landskab. Et helligt sted. Og porten
for al menneskeliv.
I skal ændre jeres holdning til jeres kønsdele. Det er dit vigtigste center
for lyst og nydelse. Lyksalighedens tempel - både for dig selv og for din
partner! Og en orgasme om dagen er sundt. Det gør dig glad og forebygger
sygdom."
De tre kvinder kigger interesseret med og griner. Også da de siden på skift
sætter sig til rette og præsenterer deres køn.
"Hvor er du flot. Helt lyserød. Se mønstrene. Og du har ingen hår," siger
Pia til Henriette.
"Min mand er vild med at se på hende. Det er også ham som barberer mig. Han
synes det er fantastisk," svarer Henriette.
"Hvad hedder hun?," spørger Pia.
"Vores ord for hende er fisse. Jeg kan godt lide hende," forklarer Henriette
mens hun betragter sit køn i spejlet.
"Kan du lave knibeøvelser?," spørger Pia.
Henriette kniber sammen og det er tydeligt, at Henriette er godt til det.
"Flot. Flot. Wauw. Det er meget vigtigt, at I regelmæssigt laver
knibeøvelser - dels bliver sexlivet meget bedre, og dels undgår I at skulle
bruge tissebleer, når I bliver ældre," siger Pia mens kvinderne ler.
Åsne tager plads foran spejlet.
"Jeg barberer mig ikke. Min krop er som den skal være! Ingen blade skal
diktere, hvordan jeg skal se ud. Hvis jeg barberer mig, er det fordi jeg har
lyst. Fordi jeg synes, hun skal se sådan ud."
"Du er så smuk. Du har meget enkle folder," siger Pia.
"Jeg er også vild med det minimalistiske," siger Åsne, mens hun både græder
og griner.
"Jeg bliver lidt følsom, fordi det er så stærkt for mig at se hende."
Efter præsentationen skal kvinderne undervises i at massere, klappe og ae
deres køn.
"Klap på hende - jeres smukke tempel - væk den sovende skønhed," siger Pia,
mens alle klapper forsigtigt på deres køn.
"Mærk på begge sider. De indvendige og de udvendige læber. Vip med
flapperne. Ælt og nulrer og gnid. Gør det til en vane at røre ved jer selv
og sige "kære, jeg elsker dig". I starten skal du bare sige det. Siden
begynder det at virke. Hold fantasien i gang. Min tese er, at 90 procent af
seksualiteten sidder mellem ørene. De billeder man har på den indre skærm er
vigtige. Dyrk fantasien og find på noget nyt. Læs erotiske noveller. Og vær
ikke bange fordi du i fantasien måske tænder på at blive taget af fire
vikinger. Det er helt harmløst og er kun tankebobler," siger Pia og deler en
masse papirer ud.
"Hjemmeopgave til i morgen er at læse materialet, massere jeres kønsdele og
onanere jer til orgasme. I morgen går vi så videre med vibrator og dildo."
Kvinderne griner igen mens de tager tøj på. Trætte men på samme tid
euforiske.
DAG 2.
Søndag begynder stille og roligt. Der er te i kopperne og Åsne, Tanja og
Henriette er alle enige om, at de efter første dag var meget trætte. Kun
Henriette har lavet alle sine lektier og fået orgasme.
"Jeg tror klokken blev halv to inden vi sov. Vi drak rødvin og jeg fortalte
om hvad der var sket. Og så begyndte min mand at røre ved mig og vi
elskede," siger Henriette. Tanja derimod føler sig skuffet:
"Jeg føler mig uden lyst. I morges forsøgte jeg fordi jeg skulle - men det
lykkedes ikke rigtigt. Jeg er skuffet - føler at det hele begynder at blive
kedeligt. Jeg reagerer ikke på min egen eller min mands hånd. Jeg elsker min
mand, men det er som om han ikke kan tænde mig. Andre mænd kan godt. Bare én
holder mig i hånden så smelter jeg," fortæller Tanja med en mut og stille
stemme.
"Når du er sammen med din mand - så forestil dig, at han er en anden. Alle
kneb gælder. Det er klart, at når man vågner op sammen hver morgen så
forsvinder energien, spændingen. Derfor: brug fantasien." siger Pia.
Åsne og Henriette nikker.
"Hvis jeg er ude at spise og ser en flot tjener så lader min mand og jeg som
om, at min mand er tjeneren, når vi kommer hjem. Jeg ligger i soveværelset
og min mand kommer så ind og er tjeneren," fniser Henriette.
"Ser jeg en flot mand i byen eller et par der kysser - så gemmer jeg
energien til jeg kommer hjem, hvor jeg så bruger den," afslører Åsne.
"Sex skal ikke være en præstation. Nogle gange er det godt med et hurtigt
knald andre gange - f.eks. hver tredje uge kan det være et udstyrsstykke med
legetøj, rollespil og så videre," siger Pia og hiver fire styks vibrator og
fire dildoer frem.
Kvinderne klæder sig af og stiller sig i en lille rundkreds med hver deres
snurrende vibrator i hånden.
"Vift frem og tilbage med hoften og skub kønnet frem. Sex er kærlighedens
dans. Forstil dig, at du er på danseskole og skal lære nogle grundtrin.
Siden kan du selv lave variationer," siger Pia inden hun beder kvinderne om
at lægge sig ned og smøre dildoerne med olie.
"Sæt dildoen foran indgangen og skud den en centimeter ind. Knib og slip. Og
så en centimeter mere. Knib og slip. Og så lidt igen indtil den er helt
inde. Husk at dette er en øve-situation. I skal ikke stille krav til jer
selv. Forsøg bare. Sæt nu vibratoren på klitoris og vip med hofterne."
Åsne, Tanja og Henriette kigger på Pia og gør hende kunsten efter. Ind
imellem griner de højt også over den insisterende vvrrrr-lyd fra de fire
elektriske vibratorer, som får hele det lille rum til at summe.
"Tag fat med den anden hånd om dildoen og træk den langsomt ud, mens du
spænder. Vip samtidig med underlivet. Op og spænde. Ned og slappe af. Når du
spænder - så træk ud. Og når du slapper så ind og ned. Langt ud og helt ind.
Intensiver din klemning når den er næsten helt ude og hold vibratoren på
klitoris. Sæt nu lyd på: "åhh, åhh, åhh"," siger Pia.
Kvinderne er dybt koncentrerede og forsøger at finde en rytme samtidig med
at de stønner, vipper og spænder.
"Det er som at lære at køre bil - det er mange ting, der skal koordineres på
én gang. Men I klarer jeg godt. Det er fint. Flot. Skru så op for lyden. Og
det er forbudt at komme!"
Rummet emmer af høje støn og larmende vibratorer. Det lyder helt karikeret -
som lydsporet til en dårligt synkroniseret tysk pornofilm. Efter femten
minutter bliver stønnene afbrudt.
"Pause. Nu er det for godt det her. Tag dildoen ud og sæt dig op. Ja, jeg
ved godt, at jeg er ond," siger Pia.
Åsne sidder og græder.
"Pludselig føler jeg, at det ikke angår mig. En veksling mellem at det er
min krop og så alligevel ikke. Jeg føler at jeg har tabt noget. Jeg føler
længsel."
Pia giver Åsne et lommetørklæde.
"Det er normalt, at der kommer gråd. Dette er undervisning. En kunstig
situation. Der er ikke krav om, at I skal nyde eller blive liderlige. Her
lærer I øvelser, som I kan træne videre fra, når I kommer hjem," siger Pia.
Tanja holder vibratoren i hånden og kigger smilende på den.
"Det bliver svært at undvære denne her."
Efter en lille pause med snak og toiletbesøg er kvinderne igen klar til at
træne åndedræt stående og siddende. Derefter skal de igen i gang med
vibrator og dildo. Først i forskellige stillinger, hvor de både forsøger at
stå på alle fire eller sidde op og endelig får de lov til atter at ligge på
ryggen.
"Forsøg nu igen at få fat i vejrtrækningen, brug hofterne og skub dildoen ud
og ind mens du har vibratoren på klitoris. Brug tid på det. Og vent og se
hvordan dine orgasmer bliver. Lad hjernen gå på vandrig i dine forskellige
seksuelle fantasier. Du skal ikke lave indkøbsliste i hovedet. Luk døren til
pligterne. Din mand ville elske at være her nu og se dig ligge sådan. Giv
dig selv lov til at nyde," siger Pia mens hun som en anden træner nærmest
hepper på kvinderne, der ligger med lukkede øjne og stønner mens de vipper
med hofterne og bruge redskaberne.
Pludselig begynder Henriette at stønne og brumme højt. Hun er helt rød i
hovedet og hendes krop trækker sig sammen, mens hun kaster hovedet fra side
til side.
"Bliv ved med at stimulere. Rid på bølgen. Bliv ved. Bliv i det. Du må ikke
stoppe," opfordrer Pia.
Henriette smiler fortumlet og fortsætter, hvorefter hun atter stønner,
gipser, spjætter og ruller rundt med hovedet. Hun skiftevis jamrer og
griner. Dette gentager sig fire gange. Tanja er også begyndt at krympe sig.
Hun har helt røde kinder og spjætter forsigtigt. For første gang nogensinde
får hun orgasme.
"Nu må jeg lægge mig op på siden. Barnet sparker. Ja, det får sig nogle
sjove oplevelser. Det er synd for mændene, at de ikke kan opleve det samme
som os. For deres orgasme er jo så kort - og vil kan blive ved og ved. Nu er
jeg spændt på at gøre dette med min mand."
Alle griner højt. Kigger på hinanden med skinnende øjne og knaldrøde kinder.
Tanja rejser sig for at få noget at drikke og Henriette ligger helt udstrakt
og udmattet.
"Jeg er så sulten - og vi har ikke flere bananer. Godt, at vi snart er
færdige og skal spise."
Åsne græder og griner skiftevis: "Jeg kunne ikke komme… men jeg glæder mig
til at træne alene. Må jeg få noget papir. Jeg har olie på fingrene,"
sprutter hun.
Kurset er ved at være færdigt og kvinderne slutter af med at sidde i en
rundkreds og holde hinanden i hånden.
"Jeg vil ønske jer en masse dejlige orgasmer i resten af jeres liv. Mærk dit
hjerte og mærk så dit skød. Mærk glæden. Tag energien med hjem og brug den
og din kreativitet i hverdagen," siger Pia til de smilende kvinder.
Tre uger efter er kursusdeltagerne stadig begejstrede. De føler, at de har
lært noget, som de kan bruge i soveværelset. Åsne er blevet mere fortrolig
med sin krop og Tanja har bestilt både dildo og vibrator og fået mere lyst,
mens Henriette og hendes mand ligefrem føler, at alt er forandret.
"Der var tiden før - og der er tiden efter kurset. Vi har fået et betydeligt
højere aktivitetsniveau- og med endnu større nydelse end tidligere. Den
tekniske gennemgang, vi fik på kurset, har vi begge kunne nyde godt af og
samtidig har det sat gang i fantasien," lyder det fra en tilfreds Henriette.
"Onani er den evige kærlighedsaffære, vi alle har med os selv gennem livet,"
siger Pia Struck.
Kom videre:
¤ Pris for orgasmekursus kr. 3995,- gengangere 3992. Kun videoaften kr. 500.
Eneundervisning kr. 4995,-
¤ Seksualterapeut Pia Struck kan kontaktes på 35 82 19 10. Hjemmeside:
http://www.seksualterapi.dk
¤ Film, bøger og sexlegetøj kan købes via Betty Dodsons hjemmeside:
http://www.bettydodson.com
Blåbog
Pia Struck. 43 år. Foredragsholder og psyko- og seksualterapeut. Uddannet
hos Betty Dodson, hvor hun har fået autorisation til at praktisere orgasme-
og onanitræning. Har tidligere undervist på aftenskole, instrueret folk i at
gå på gløder og været rejseleder i bl.a. Peru, Ægypten og England. Er medlem
af Mensa og taler ti forskellige sprog.
Kvinden bag kurserne
Betty Dodson. 75 år. Verdensberømt sex-underviser, billedkunstner, forfatter
og debattør, der i 30 år har holdt orgasmekurser.
Det hele begyndte i 1973, da Betty som billedkunstner arrangerede en
udstilling om kvinders seksualitet sammen med andre feminister. Betty Dodson
fik overtalt 20 kvinder til at lade deres kusser fotografere forfra og
bagfra. På udstillingen blev kusserne vist i et lysbilledshow i gigantiske
størrelser. Det gav opmærksomhed. Mange blev dybt forarget, mens andre
bakkede hendes budskab op: kvinder skal føle glæde og stolthed over deres
krop og køn. Og at onani er vejen til nydelse og kærlighed.
Siden begyndte Dodson at afholde kurser, som til at begynde med blev holdt i
hendes egen lejlighed. Her onanerede Betty sig frem til en orgasme foran
kvinderne, som kiggede på. Bagefter fik de selv lov at øve sig. Alle
kursisterne var nøgne, og udover de tekniske ting, handlede kurserne også om
at give og føle kærlighed og erotisk energi.
Betty Dodson selv blev gift som ganske ung og levede i et begivenhedsløst
ægteskab, hvor hun frustreret erstattede sex med onani, imens hun tumlede
med skyldfølelser og skam. Men hendes liv ændrede sig markant i 1965, da hun
blev skilt og fik en elsker, som lærte hende at nyde sex og sig selv. Sammen
udforskede de hinandens kroppe og dyrkede sex sammen og i grupper.
Betty Dodson dyrker stadig gruppesex og tanken om monogami har hun helt
forkastet.
I dag er hun stoppe med at give holdundervisning - men de få, for hvem det
lykkes at få en tid giver hun eneundervisning formedelst 1000 dollars.
Resten af sin tid bruger hun på konferencer og med at skrive kronikker og
besvarer spørgsmål på sin hjemmeside.
Vejen til sjovere sex
¤ Knibe-øvelser. Det er vigtigt at kvinder kniber og dermed optræner deres
såkaldte PC-muskel, der ligger rundt om kønsorganer og endetarm. Man kan
lokalisere den ved at stoppe midtvejs når man urinerer. Musklen kan trænes i
små sessioner på ti minutter ad gangen. Spænd op i få sekunder og slap af.
Øvelsen kan udføres når som helst og hvor som helst. (blot ikke mens man
urinerer, da det er usundt at lære blæren ikke at tømme sig helt).
¤ Se på dit køn. Sid godt og hav god belysning. Find et kosmetikspejl og
gnid dig ind i massage- eller koldpresset olie. Undersøg formen og alle
folderne. Lokaliser klitoris. Klap, ae og masser og nyd dig selv.
¤ Åndedræt og lyd. Træk vejret dybt ind gennem næsen og ånd ud gennem munden
med en lyd. Lav nydelyde, leg med vokalerne og lys og mørk stemme, - Nyn,
syng, klynk. Mange kvinder har en uvane med at holde vejret, når de er
ophidsede, så sørg for at bevidst at trække vejret godt.
¤ Hoftevip. Undgå at spænde op og stivne i kroppen. Bevæg dine hofter som
Elvis. Rul i hofterne. Dans en smule mens du ligger ned. Slap af. Stræk dig
og vip igen med hofterne.
¤ Fantasi. Du har frihed til at forestille dig det umulige. Det kan være alt
lige fra sukkersød romantik til scener, hvor kvinder bliver brugt af mænd og
omvendt, hvor kvinder misbruger mænd. Ifølge Betty Dodson skal man ikke være
bekymret for ens eventuelle voldtægtsfantasier, da det er ren fantasi og en
selv, der spiller alle rollerne.
¤ G-punktet. Området som er særligt følsomt sidder de første 7-8 centimeter
i skeden inde bag kønsbenet og kan lettest rammes med to krumme fingre.
¤ Orgasme. Giv slip på forestillingen om, hvordan en orgasme skal føles.
Hold dit sind åbent og være opmærksom på alle de forskellige gode følelser,
som stiger og falder i intensitet i din krop. Vær tålmodig. Orgasme opnås
ved at stimulere klitoris med en vibrator (eller finger) samtidig med at du
trækker vejret dyb, stønner og fantaserer.
*******************
Bliv din egen
førsteelsker
– Dagbog fra
et kursus i orgasmetræning
- skrevet
af Therese D'Auchamp i Tidens Kvinder nr. 5/2004 side 91 - 94.
Der blev trænet knibeøvelser og
onaneret under kyndig instruktion på weekendens kursus. Der blev også delt
erfaringer og rykket mange grænser, når fire vidt forskellige kvinder smed
tøjet og lod alle facader falde. Tidens Kvinder var med, da seksualterapeut
Pia Struck holdt kursus i orgasme- og onanitræning efter amerikanske Betty
Dodsons metoder.
Jeg
var rigtig kæk, da jeg for nogle uger siden foreslog Tidens Kvinder at lave
en reportage fra Pia Strucks kursus ”Orgasmetræning”. Jeg mener, jeg havde
jo IKKE noget problem med orgasmer, så jeg kunne bare være en flue på
væggen, interviewe deltagerne og så ellers tage weekenden som en sjov
oplevelse. For jeg kom jo som journalist med en Mission – og ikke som
privatperson…
Selvsikkerheden begyndte dog ligeså langsomt at smuldre i dagene op til
kurset, og da jeg vågnede fredag morgen, var jeg ærligt talt vildt nervøs.
Der kørte adskillige film igennem mit hoved med, hvad der kunne ske, hvem
der deltog – og GISP! Tænk nu, hvis jeg mødte en, jeg kendte! Værste
scenarium var en håndfuld halvfede flippere, der ikke kunne lægge 70´ernes
første version af ”Kvinde Kend din Krop” bag sig og bare MÅTTE opleve en
omgang gruppehørm endnu en gang. Jeg var således helt tilbage i skoene og en
kende skeptisk, da jeg med min veninde under armen mødte op på adressen i
Jorcks Passage. Fredagens videoaften er nemlig åben for alle, så jeg havde
inviteret hende med som min moralske støtte.
Fredag
Aften
En urkvinde i batikfarvet kjole
Det første møde med Pia Struck er som forventet. En rigtig urkvinde i
batikfarvet kjole og sundhedssandaler, som byder alle sine gæster hjerteligt
velkommen med en oprigtig glæde i håndtrykket. Der var to ældre ægtepar, en
single, to unge kærestepar, min veninde og jeg. De halvfede flippere var
tilsyneladende blevet hjemme.
Vi skal se tre videoer omkring Betty Dodson og den orgasmetræning, som Pia
selv underviser i. Aftenen er en del af Orgasmetræningskurset og en forsmag
på, hvad kursisterne kan forvente at opleve i løbet af weekenden. Så dér sad
vi alle sammen omkring et 21 tommers TV og følger med i nærbilleder af
alskens forskelligformede kusser, hørte Betty Dodson fortælle om teknikken
til at opnå bedre orgasmer, og ser den ene kvinde efter den anden lege med
dildo og vibrator. Tre timers video i alt, hvor kvinder fortæller om sig
selv og sin seksualitet, hvor kvinder ser på kvinder, og hvor kvinder lærer
at elske med sig selv, side om side med andre kvinder.
Det er overvældende. Jeg har f.eks. aldrig skænket det en tanke, at kvinders
køn ser så forskellige ud – at hver kusse er et unikt kunstværk med små
læber, store læber, krøllede læber, strittende og skjulte klitter, pink
nuancer og mørkelilla farver…Nu forstår jeg bedre mændenes fascination af
kvindens køn. Det er jo en ny oplevelse og et nyt eventyr, der venter, når
en kvinde skiller lårene og åbenbarer sin elskovshule!
Jeg har heller aldrig tænkt over, at de såkaldte spændingsorgasmer kun er et
forløsende spjæt i underlivet. At alle kan lære at få multiorgasmer – også
mænd. At en god orgasme kan forlænges op til 15 sekunder ved lyd på
åndedrættet og knibeøvelser. Eller at man selv kan styre kraften i sin
orgasme ved at bygge den seksuelle energi langsomt op i stedet for at haste
mod målstregen.
Pias og Bettys påstand er, at alle kvinder kan lære at få orgasme, og at de
teknikker, de lærer fra sig, vil øge bevidstheden omkring din egen
seksualitet og derigennem give dig et bedre og mere dybtfølt sexliv. Først
og fremmest når du elsker med dig selv, men også når du er sammen med en
partner. Ved at kombinere stimulering af klitoris og kussen med lyd på
åndedrættet, hoftevip og knibeøvelser kan du lære at styre dine orgasmer og
gøre dem mere intense. Du kan også lære at komme flere gange i træk og lære
at give dig hen i nydelsen, når du først kender din krop og elsker den, som
den er.
"En tredjedel af alle kvinder i Danmark får meget sjældent eller aldrig
orgasme hverken sammen med en mand eller alene. Der er også mange kvinder,
som tilsidesætter sig selv i sexlivet og bare lader som om de får orgasme
med deres partner. Alt dette får dem til at resignere i et trist og kedeligt
sexliv, som efter nogle år kan give et skrantende helbred og psykiske
problemer, da kroppen ikke kan undvære den afspænding og energiforløsning,
orgasmen giver," forklarer Pia Struck, som har haft kvinder i alderen 18 til
86 år på kurserne. Der har sågar engang været en mor og datter på samme
kursus og ellers kolleger, veninder og søstre spredt over de ca. tre år, hun
nu har undervist i orgasmetræning. Fordi Pia Struck er den eneste i Europa,
der laver disse kurser, har hun også haft kursister fra Sverige, Norge,
Island og Færøerne. Derfor vil hun fremover afholde nogle af kurserne på
blandet dansk og engelsk.
Og ja, det var så enden på dén aften. Jeg var fyldt op med indtryk og stadig
ikke helt tryg ved det, jeg skulle igennem. Forløbet var pludseligt blevet
meget konkret efter at have set kursusprogrammet på video – og tanken om at
onanere foran andre kvinder kunne jeg slet ikke forholde mig til. Jeg var
skræmt, men var samtidig sikker på, at kurset ville udvide nogle grænser,
hvis jeg selv turde give los. Det måtte jo komme an på en prøve, når jeg
omkring 12 timer efter skulle møde til to dages koncentreret orgasme- og
onanitræning.
Lørdag
eftermiddag kl. 13 - 18
Forestil dig dette: Fire nøgne kvinder sidder og kigger opmærksomt på en
femte kvindes kønsdele. Den udvalgte sidder med spredte ben og læber, mens
hun studerer sig selv i et forstørrende spejl.
”Wow!! Hvor er hun smuk – hun har form som en lotusblomst”, er en af
kommentarerne fra os andre. ”Min mand er også helt vild med hende”, svarer
Kirsten på 53 år. Kirsten har været sammen med sin mand i 25 år og er her,
fordi han er blevet syg og derfor ikke kan tilfredsstille hende så ofte, som
han plejede at gøre. De har altid haft et fabelagtigt sexliv med masser af
kærlighed og eksperimenter, og derfor har han selv opfordret sin kone til at
deltage i kurset. Han ønsker, at hun skal lære at nyde sig selv endnu mere –
for deres begges skyld. ”Det er enormt hårdt at erkende, at tingene aldrig
igen bliver, som de var engang. Men det nytter ikke at længes efter noget,
man ikke kan få, så vi forsøger at komme videre på en anden måde. En af dem
er ved, at jeg lærer at nyde mine orgasmer endnu mere”. Kirsten er bevæget
af det, hun fortæller gruppen, men det er en del af kurset. At kursisterne
lader paraderne falde og går ind i oplevelsen med et åbent sind. Og det er
svært at være åben, hvis man ikke giver noget af sig selv til de andre, så
de – og ikke mindst underviser Pia Struck - har mulighed for at støtte og
hjælpe den enkelte undervejs.
”Jeg hedder Anne og er fyldt 46 år uden at få en orgasme. Jeg er blevet
forladt af min mand for tre måneder siden, og de sidste fem år havde vi ikke
sex. Måske er det fordi, jeg er blevet misbrugt som lille, måske fordi jeg
ikke kender min krop godt nok og bare havde accepteret, at jeg ikke havde
lyst til sex mere”.
Anne er også bevæget - og med rette. Det er hendes inderste følelser, hun
krænger ud for os. Hun klæder sig af mentalt, før hun om lidt skal smide
tøjet og hæmningerne. Heldigvis er det et forum, hvor der ikke bliver peget
fingre. Her er ikke noget rigtigt og forkert – vi kommer med forskellig
baggrund og motivation, og der er plads til os alle. Jeg synes, at det er
nogle totalt seje kvinder, der bruger tid og penge på at lære kunsten at
elske sig selv. Det kræver en god portion mod at dele noget så intimt med
fremmede kvinder, og allerede nu kan jeg mærke, at weekenden kommer til at
rykke nogle vigtige grænser.
Den sidste kursist, ud over mig, er 29-årige Mille. En utrolig smuk pige,
som har svært ved at få orgasme sammen med sin kæreste. Hun er her for at
lære nogle teknikker til at slappe af omkring sin krop, så hun kan give sig
mere hen alene og især sammen med ham. Hun taler åbent om sine erfaringer og
indrømmer, at hendes seksualitet nok stadig er meget ”piget”. Hun har kort
sagt lyst til at udvikle sin kvindelige, mere voksne seksualitet.
Sofabord,
Kaffe og meget intim snak
Dagen startede altså med, at vi sad rundt om et sofabord med en kop kaffe og
snakker. Længe. Vi fortæller om os selv og om, hvordan vi hver især har det
med vores krop og de orgasmer, vi havde oplevet. Indimellem kom der private
seksuelle erfaringer på bordet og ikke mindst udveksling af frække tips og
ideer. For at give jer et billede af, hvordan snakken gik i alle retninger,
og hvordan Pia er som underviser, vil jeg lige beskrive denne situation:
Jeg er i gang med at fortælle, at jeg er bange for intimitet, og at det
påvirker min seksualitet. Dét kan Mille godt genkende og giver nogle
eksempler fra sit liv. Pia føler trang til at fortælle, at anal-sex også er
en dejlig ting, og med batikkjolen flagrende om knæene styrter hun hen til
sin ”legetøjsskuffe” og hiver en håndbruser frem. Nu skal vi nemlig lige se,
hvordan man kan tømme sig selv før analsex! Det leder snakken ind på
tarmskyl udført på professionelle klinikker – og mens Pia alligevel står ved
sin Pandoras Æske viser hun os en analdildo og fortæller om mænds
prostatakirtel i endetarmen, som giver dem endnu dybere orgasmer. Og så er
vi tilbage til kvinders underliv, hvor vi kan opnå den samme slags
lystfølelse af at blive stimuleret på G-punktet….
På den måde kom vi rundt om en masse emner, der alle handlede om sex og
følelser, og ikke kun om orgasmetræning. Vi udvekslede erfaringer på tværs
af aldersgrænser, og alene dét synes jeg var en unik oplevelse. For hvor tit
får jeg snakket om så private emner med kvinder på min mors alder? Og hvor
åbne er jævnaldrende i virkeligheden omkring problemer i sexlivet?
Genertheden kommer i vejen, ligesom frygten for at være unormal, og derfor
er det forløsende at mødes på denne måde, hvor alle er åbne over for
hinanden og ingen peger fingre.
Og så til sagen - af med tøjet!
Nå, det var tid til at komme til sagen, og vi fik gjort gulvet ryddeligt og
klart med tæpper og håndklæder. Og så stod vi dér som fire små skolepiger og
ventede på, at vores lærerinde gav grønt lys til at smide tøjet. Nemt nok
for Pia, der bare hev kjolen over hovedet og var nøgen indenunder. For os
andre krævede det lige lidt fnis og skæve blikke, før klunset lå på sofaen,
og vi sad i rundkreds og lavede åndedrætsøvelser. Som skulle øge energien i
hele kroppen og i øvrigt skal bruges, mens man har sex. Det mest flippede
tidspunkt den dag, er, da dagsordenen kommer til ”Kønsdels Design
Beundring”. Dét er, som jeg skrev i indledningen, at vi hver især skulle
nærstudere vores køn – og hånden på hjertet; hvor mange af os har
lokaliseret ret meget andet end klitoris i et spejl? Og ikke alene skulle
man selv kigge, de andre kiggede med og kommenterede design og farve…Pia
indledte selvfølgelig denne session med at sprede benene, hive ud i
kønslæberne og lade en imaginær kussemund sige: ”Hi, my name is Clitty-Pia.
Welcome to the genital show and tell!”
Afslutningen på
Kønsdels Design Beundringen var et måleapparat, et Perinæometer, der kunne
måle styrken i vores bækkenbundsmuskler. Lige dér svævede jeg ud af min krop
og så mig selv udefra med spredte ben, et lettere anstrengt ansigtsudtryk og
en kæmpe sutlignende ting i skrævet, der målte, at jeg kan klemme op til 70
på en skala fra 1-100. Grænseoverskridende, nej, men bestemt grænse-udvidende!
Hvad jeg tog med mig hjem den dag, var, at det utroligt hurtigt blev
naturligt at være nøgen sammen med de andre. Stemningen blev faktisk kun
endnu mere stærk, når vi var sammen, som Gud har skabt os. Der er ikke plads
til mange facader, når man sidder eller ligger fysisk blottet foran fremmede
mennesker – og det var en helt speciel oplevelse, som jeg er rigtig glad for
at have fået lov til at deltage i.
Søndag
eftermiddag 13 - 18
Hjælp - min fisse har
præstationsangst! Det var en helt anderledes gruppe, der
mødtes søndag eftermiddag. Nu havde vi jo set hinanden i nogle ret intime
situationer, så vi krammede goddag alle sammen og var vældig familiære.
Humøret var højt, og vi fortalte hver især, hvordan vi havde haft det, da vi
var kommet hjem dagen før. Anne, som aldrig havde fået en orgasme før, var
blevet så nysgerrig, at hun straks var sprunget i seng med sin elektriske
tandbørste og rent faktisk havde fået sit livs første orgasme! Hvorfor det
første hun havde gjort om morgenen, var at fiske den frem igen og starte
forfra... Hun havde allerede en helt anden glans i øjnene og kunne næsten
ikke vente, til vi skulle i gang med de praktiske ”hands-on” øvelser mod
orgasmens tinder. Bestillingen af et massageapparat var allerede klar, og
hun lignede mest af alt et lykkeligt barn, da hun sagde: ”Jeg tror, jeg
kommer til at få en kæmpe elregning fremover!”
Kirstens mand havde villet høre alle detaljer. Og hun havde fortalt og
fortalt og glædet sig meget til at komme i gang med de konkrete øvelser.
Mille havde - ligesom jeg selv – været helt bombet, da hun kom hjem, og på
samme tid fyldt med energi. Så vi havde synkront øvet knibeøvelser og
åndedræt fra hver vores ende af byen. Og ligesom jeg var hun lidt nervøs for
at skulle onanere og give slip foran de andre. ”Min fisse har
præstationsangst, tror jeg.” Og så flækkede vi sammen af grin.
Helt rundt på gulvet
"Sæt dildoen foran indgangen og skyd den en centimeter ind. Knib og slip. Og
så en centimeter mere. Knib og slip. Og så lidt igen, indtil den er helt
inde. Husk, at dette er en øve-situation. I skal ikke stille krav til jer
selv, men bare lære teknikken, så I kan øve videre derhjemme. Det er okay,
hvis I kommer, det er også okay, hvis I ikke kommer. Og sæt så vibratoren på
klitoris og vip med hofterne."
Pia smilede opmuntrende, mens fire novicer forsøgte at gøre hende kunsten
efter. "Tag nu fat med den anden hånd om dildoen og træk den langsomt ud,
mens du kniber sammen. Vip samtidig med underlivet. Op og knibe. Ned og
slappe af. Når du kniber, så træk dildoen ud. Og når du slapper af, så ind
med den igen. Langt ud og helt ind. Sæt så lyd på: "Ah! Ah! Åh!"
Kan du se det for dig? En lille cirkel af nøgne kvinder med spredte ben, som
ivrigt vipper hofterne op og ned, mens de fører en dildo frem og tilbage i
kussen og en ordentlig krabat af en massagestav bearbejder klitten. Imellem
sine egne kærtegn holder Pia øje med hver enkelt af os og styrer slagets
gang som en anden fodboldtræner: ”Mere bevægelse i hofterne, Therese!”, ”Jeg
kan ikke høre dig stønne, Kirsten!”, ”Giv slip, Mille, lad det komme ud!” og
sidst, men ikke mindst; ”Hvor er du smuk, når du kommer, Anne!”.
Dette var kulminationen af hele kurset. Det var de sidste timer, hvor vi
satte teknikkerne sammen og kunne bruge alle tricks for at få lange, dybe
orgasmer.
Det var meget unikt og bizart på samme tid. At ligge dér og elske med mig
selv, mens jeg blev kommanderet kærligt med af en underviser, og mens mine
medkursister fik orgasmer med forvredne ansigter, græd af forløsning og
gnubbede løs for at komme igen og igen og igen. Det var en af de smukkeste
oplevelser, jeg har haft, tror jeg. At mærke det stærke bånd mellem kvinder,
der gør, at vi i løbet af minutter kom ind til benet og betroede os hudløst
ærligt til hinanden. At vi kunne give plads til hinanden og respektere
hinanden, fordi vi var i samme situation – om end af forskellige årsager.
Det var forløsende, spændende og meget lærerigt både værktøjsmæssigt og
endnu mere personligt.
Mille:
Jeg har
lært, hvor vigtigt det er at kende sin egen krop for at nyde sex fuldt ud.
At det gælder om at give slip på den indre perfektionist, der vil
kontrollere alting og i stedet lade hende kontrollere teknikken, så nydelsen
bliver større. Det er jo en fantastisk følelse at blive sin egen elsker med
fokus på MIG, og det bliver min kæreste helt sikkert også glad for at opleve”.
Kirsten:
Jeg har
fået nogle gode værktøjer og en meget positiv oplevelse med hjem. Det har
udvidet mine grænser og været helt fantastisk at dele erfaringer med andre
kvinder og i det hele taget at se andre kvinder nyde dem selv. Det var en
meget smuk oplevelse. Jeg glæder mig også til at vise min mand, hvad jeg nu
kan gøre for mig selv, glæder mig til at dele oplevelsen med ham”.
Anne:
Takket
være Pias undervisning har jeg nu fået min første orgasme – og flere til.
Det er en total livs-forandring, der er sket. Havde jeg stadig været i
forhold med min eks, ville skilsmissen have været afværget! Nu vil jeg træne
mig op til at være rigtigt god til at elske med mig selv – der er så meget,
der skal indhentes.
Kursus i Orgasmetræning
44-årige
Pia Struck er foredragsholder og psyko- og seksualterapeut. Hun er
uddannet hos amerikanske Betty Dodson, hvor hun har fået autorisation
til at praktisere orgasme- og onanitræning. Undervisningen finder sted i
København en weekend hver måned..
Videoaften om fredagen er både for kursusdeltagere, kærester & ægtemænd
og koster 500 kr., hvis man ikke deltager på kurset. Der er videoaften
og kursus hver måned.
Pia holder også enkeltsessioner i orgasmetræning samt underviser mænd i,
hvordan opnå multiorgasmer.
Læs mere på hjemmesiden:
www.seksualterapi.dk. Du kan også melde dig til nyhedsbrevet, så du
automatisk bliver holdt informeret.
Ring til Pia på tlf.
35 82 19 10
mellem kl. 9.30 – 18 eller send en email på: pia@seksualterapi.dk
Kort om Betty
Dodson
Betty er i dag 75 år og har i over 40 år holdt orgasmekurser. Hun
startede med simple ’kend din krop og kusse-kurser’ tilbage i 1973 ud
fra den overbevisning, at kvinder skal føle glæde og stolthed over deres
krop og køn - og at onani er vejen til nydelse og kærlighed. I dag er
hun verdenskendt og højt respekteret for sine metoder og har desuden
udviklet det sexlegetøj, Pia Struck benytter på sit kursus i København.
Betty Dodson blev gift som ganske ung og levede i et begivenhedsløst
ægteskab, hvor hun frustreret erstattede sex med onani. Hendes liv
ændrede sig dog markant i 35 års alderen, da hun blev skilt og fik en
elsker, som lærte hende at sætte pris på hendes kusse og på at nyde sex.
Det var forholdet til ham og deres oplevelser sammen og i grupper, der
blev starten på de orgasme- og onanikurser, som har hjulpet kvinder over
alt i verden til større nydelse og bedre orgasmer.
Et par fif til bedre orgasmer
* Knibe-øvelser er essentielle! Det er vigtigt, at vi træner
bækkenbundsmusklen, som ligger rundt om vores kønsorganer og endetarmen (det
er den der muskel, der kan stoppe en tissestråle). En stærk veltrænet bækkenbund
hjælper nemlig til at øge intensiteten i en orgasme og er med til at få den
seksuelle nydelse ud til resten af kroppen. Et godt fif er at slappe af i
underlivet, når du fører en dildo eller en pik ind og knibe sammen om den, mens du
trækker den ud.
* Husk at trække vejret og at sætte lyd på! Den rigtige vejrtrækning kan
være med til at forplante nydelsen til hele kroppen. Og hvis du sætter lyd
på åndedrættet, forstærker du den seksuelle energi væsentligt. Et fif er at
bruge stemmen til at understrege din liderlighed - vi bliver ophidsede af at
høre vores egen stemme, ligesom vores partner også elsker det!
* Salsa i hofterne! Bevæg dine hofter i bedste Elvis-stil. Ligger du helt
stille, mens du onanerer eller har sex med en partner, blokerer du faktisk
for, at orgasmen kan forplante sig i hele kroppen. Så vip med hofterne, lav
ottetaller, roter dem, mens du rider din partner – og når du gør det alene..
* Brug fantasien! En saftig fantasi sætter pep i ophidselsen og øger
intensiteten i din orgasme.
* Kend din krop! Har du selv undersøgt din krop og ved, hvor det er dejligt
at blive kælet for, er det meget lettere for dig selv, og for en partner, at
opnå orgasme. Det er vigtigt, at du ikke er fremmed over for din krop, men
kender dens hemmeligheder og erogene zoner. Husk, at erogene zoner kan
flytte sig! Du skal derfor hele tiden udforske din krop – måske opdager du
endnu en nydelseskilde.
* Multiorgasme! Kroppen kan ryste og vibrere, og klitten kan være øm efter
den første orgasme. Men hvis du alligevel fortsætter med at vippe med
hoften, laver knibeøvelser og sætter lyd på, kan du dels forlænge orgasmen,
dels bevare den seksuelle spænding og bygge op til endnu en orgasme. Ømheden
i klitoris er kun kortvarig. Efter 10 - 15 sekunder er den klar til at blive
kælet for igen.
NB!! Det er
seksualterapi.dks diskretionspolitik at dække sine klienter ind under andre
navne. Alle ovennævnte tekster er indsat her uændret, som personen har
skrevet dem. Kun personernes oprindelige navn er ændret af diskretionshensyn
- oftest med et selvvalgt alias!
Har du lyst til at beskrive, hvad du har oplevet under en session med mig,
vil jeg blive glad for det. Mail mig din beskrivelse og dit foretrukne
pseudonym. Tak for dit bidrag!
Telefon: (+45) 35 82 19 10 | e-mail: pia
seksualterapi . dk