Seksualiteten er en af vores primære identitetsbringere og livskvalitetsbærer. Seksualiteten har mange niveauer og dimensioner. Dit forhold til din krop, og værdsættelsen af dit køn, onani-livet, partnerseksualiteten - kommunikationen - sproget om dine lyster, ønsker og fantasier. Vi forandrer os hele vejen gennem livet og vores variations-ønsker gør også! Jeg er af den holdning, at jo mere du er tro mod dig selv - ikke mod konventionerne, jo mere hel er du som menneske! Normaliteten består af en hel masse seksuelle minoriteter. Sex er fedt og sjov og det kommer i mange herlige farver og udtryksformer! Vi kan sagten finde en harmonisk fredelig sameksistens med respekt og hensyn overfor egne og andres behov, lyster, ønsker og grænser i vores seksuelle mangfoldighed. Vi har sproget til at forhandle os på plads med! Vi skal ikke holde hinanden tilbage fra nydelser og forløsninger! Make love - not war!
Vi lever i en tid hvor mange i Danmark har seksuelle og følelsesmæssige problemer af meget forskellig karakter - små som store. Godt nok er der masser af sex i medierne og debatten går levende, men folks egen private seksualitet, og deres evne til at kommunikere om den, halter meget. Der er ubalance i parforholdene, den ene vil og kan mere end den anden og er utilfreds. Kommunikationen går i kludder og de kommer til mig.
I singlekulturen er der masser at tage fat på. Kontaktannoncehjælp og opbakning i at styrke sin egen 'afsættelighed' på parringsmarkedet, selvværd og negative overbevisninger om sig selv eller det andet køn, incest, seksuelle orienteringer, homoseksualitet, støtte til at stå ved de sider af sig selv.
Størstedelens seksuelle kompetencer er mangelfulde. Dansk seksualundervisning er elendig, og de fleste har intet fået med hjemmefra af viden om det vigtige i at kende sin egen krop seksuelt. Halvdelen af alle danske mænd kommer for tidligt og over fyrre mister hver anden mand rejsningsfastheden af og til. Det kan afhjælpes med undervisning og en del hjemmetræning. Mange kvinder er uinteresserede i sex med deres langvarige partner, fordi de har mistet kontakten til deres egen underlivs nydelse. Alt det ovennævnte kan jeg gøre noget ved, gennem mit virke.
Min mission er at hjælpe mennesker til at blive gladere for deres seksualitet og få endnu mere ud af den. Jeg vil gerne bibringe "sexual confidence" og dybde, og gøre seksualitet til noget dagligdags, - gøre det gode endnu bedre. Det gør jeg gennem seksualundervisning for voksne på mange forskellige måder. Gennem seksuel coaching skaber jeg seksuel healing.
God sex kan læres. Min vision er at skabe et sex-positivt samfund, som er rummeligt og giver mulighed for at udleve det fulde seksuelle potentiale.
I det her liv, føler jeg, at jeg er født til at være seksualhealer. Der sker ofte spontane helinger og store transformationer i mit arbejde. Jeg har fået lys, kraft og kærlighed som gave. Det er min kærlighed og passion at skabe seksuel overflod i andre menneskers liv - fordi jeg er engageret. Som seksualunderviser bringer jeg ny brugbar seksuel viden, seksuelle evner og nye holdninger til sex, hvilket skaber seksuel selvtillid.
Jeg skaber et trygt rum, hvor mennesker kan udvikle sig, bestyrker mennesker i at designe deres eget sexliv, med variation og mangfoldighed. Ved at pege på, hvad der er muligt, gør jeg mennesker i stand til at udleve deres fulde seksuelle potentiale.
I det jeg er en del af en større helhed, med al min følelse at være mig, og idet jeg bruger alle mine personligheds evner, skaber jeg et sex positivt samfund, der går ud over mit eget danske fællesskab - som mit spirituelle bidrag til en omsorgsfuld, kærlig og følelsesmæssigt nærende verden.
Det gør mig rørt, bevæget og inspireret.
Fra lys og kærlighed Pia Struck.
Telefon: (+45) 35 82 19 10 | e-mail: pia
seksualterapi . dk