Søren, 33 år, Art Director, Valby:
Jeg var lidt nervøs og spændt på, hvad aftenen ville bringe.
Havde en følelse af usikkerhed, både i forhold til emnet, det at
jeg nok ikke vidste så meget om det, men også i forhold til at
jeg er opvokset i troen at sex og detaljerne omkring sex, bare
ikke er noget man taler om! Var faktisk tæt på slet ikke at tage
afsted, så grænseoverskridende følte jeg at det var!
Nå, men jeg er rigtig glad for at jeg overvandt min frygt! Pia
satte stemningen og gjorde emnet til det mest naturlige at tale
om, med hendes åbenhed og store glæde ved at dele sin 20-års
indsamlede faglige viden om emnet. Fik en følelse af at jeg var
en lille dreng igen og opdagede verden på ny, og denne gang
syntes "Mor" at det var helt ok at jeg udforskede det seksuelle
univers, faktisk så tilskyndede hun det! Dejligt, Pia! :D Det
kom som en kæmpe overraskelse at kvinder også er (kan være)
usikre på deres sex og faktisk kan være kede af deres kusse -
Samme kusse som jeg tilbeder, værdsætter og elsker, kan
simpelthen fylde dem med skam, virkeligt chokerende, men gør det
så meget nemmere for mig at forholde mig til næste gang -
kvinden vil simpelthen opleve en masse smukke ord om hendes
fantastiske blomst ;) Jeg var ærgerlig over at jeg ikke havde en
kæreste, partner eller veninde med, for det må virkeligt være
fantastisk for en kvinde at opleve det varme, trygge sted Pia
skaber. Og med de redskaber kvinderne får med, er jeg sikker på
at de umiddelbart får en større glæde ved dem selv, deres krop
og deres kusse og på sigt en endnu større glæde ved sex, både
alene men i høj grad med en partner! - fantastisk! :D Sgu nok
også derfor jeg gerne ville ha' haft en partner med, for at
opleve den udvikling og den større sikkerhed og tro på at hun er
fantastisk dejlig, præcis som hun er skabt. Føler mig som en
bedre mand nu, med en større forståelse af hvad der går igennem
en kvindes tanker, når hun skal blotte sig selv for mig. De
tanker er jeg nu bedre rustet til at få til at forsvinde, for de
vil blot komme i vejen for virkeligt god nydelse, fantastisk sex
og et sted hvor kvinden kan slappe af og give slip og føle
ekstase. Tak kære Pia, det var en fantastisk smuk og berigende
aften.
Og mænd.. SE AT KOMME AFSTED TIL VIDEOAFTEN! - med eller uden
kvinde :) Kærlig hilsen, En lidt mere oplyst, Søren
Louise, 39 år, parterapeut, Hellerup: Den 5. september 2008 var jeg til video aften hos Pia, og det var en fantastisk oplevelse. Pia er et utrolig hjertevarmt og behageligt menneske, der to imod os alle med åbne arme. Vi så 3 film af orgasme guruen Betty Dodson, der viste vejen til bedre orgasmer. Pia forklarede, alt om kvindens anatomi, hvordan vi lærer os selv at kende, og gav tips om hvordan vi får bedre orgasmer. Der er ingen tvivl om, at Pia ved hvad hun taler om, hun er super dygtigt og erfaren. Desværre kunne jeg ikke være med til de to andre dage, hvor der skulle praktiseres orgasmer, men jeg håber at jeg får mulighed for det en anden dag. Men en varm anbefaling til alle
Pinkerton, 54 år, selvstændig investeringsrådgiver, Frederiksberg: Jeg var på videoaften og fik dybere indsigt i seksualitetens verden, der i forvejen interesserer mig. Det var tre spændende videoer, som gjorde at jeg fik ny viden om emner, der er absolut uundværlige i parforhold. Det nye jeg fik var den kvindelige fysiognomi og g-punktets placering. Jeg er blevet en endnu større beundrer af den kvindelige blomsts skønhed, livets ports fantastiske design og lyksalighedens tempels fantastiske tempelrum. Jeg glæder mig til at blive tempelpræst. Tag på weekendkursus hos Pia Struck og hold skilsmissen fra døren.
Mathilde Mackowski,
Webshoppen Sinful: Hvad får en ung kvinde til at hoppe i en bil,
køre 167,6 km tur/retur for at se 3 film og en rødhåret kvinde,,, OG så på
en søndag? Svaret er = Pia Struck - En fantastisk varm og hjertelig kvinde
med en god portion humor og en unik evne til at få sine kursister til at
tænke og kigge “indad”!
Pia har siden 2001 arbejdet med Betty Dodsons metode for seksualterapi og
har afholdt mere end 166 weekendkurser for mellem 3 og 6 kursister, hvor
kvinder har lært enten at få orgasme eller at arbejde med de orgasmer de
allerede fik i forvejen. Pia er Danmarks forgangskvinde for den kvindelige
seksualitet og en fantastisk underviser og inspirator.
Søndag den 10. maj afholdte Pia Struck, i samarbejde med sexolog &
parterapeut Maj Wismann, videoaften om kvinders seksualitet på Nyborg
Sundheds Center Solhøj. Jeg var utrolig heldig at være én af aftenens
kursister.
Hvad laver man på et orgasme-kursus?
Pia afholder ofte orgasme-weekend-kurser (3 dage med 5 lektioner hver dag).
I søndags var vi heldige at få lov til at snuse til hvad der egentligt sker
på et “orgasme weekend kursus”.
Pia startede med at fortælle lidt om sig selv, hendes livsindstillinger og
om hvor meget vi lader os begrænse af normaliteten, janteloven og religioner
i hverdagen. Vi bliver fra barns ben opdraget til at vores kønsdele skal
gemmes væk, hvilket gør at vi senere i voksenlivet får lidt svært ved at
finde det “frem” igen.
Pia’s vision og ønske er, at være behjælpelig til at flere mænd og kvinder
får en 100 % naturlig tilgang til deres kønsdele samt tiltroen til, at det
er lovligt, ganske gratis og oven i købet fantastisk at onanere.
Efter Pia’s intro blev der sat film på, alle med Betty Dodson - Pia’s
lærermester. Vi så 3 film i alt. Alle 3 film viste hvordan et weekendkursus
hos Betty foregår, hvordan hun formår at få 10-15 kvinder til at føle sig
trykke, ligeværdige og smukke i hinandens nøgne selskab. Jeg blev meget
hurtigt opslugt at filmene. Det var kun de første 5 minutter at jeg bed
mærke i at alle Betty’s kursister var nøgne, og at de fortsat var det under
hele forløbet. Det føltes pludseligt så naturligt for mig at se kvinderne
nøgne - kvinder som de nu engang er, smukke og ligetil.
Vi fik også lov til at se hvor forskellige Betty’s kursisters kønsdele så
ud. Det gav mig et meget større indblik i, hvor forskellige vi kvinder
egentlig er forneden og bedst af alt - det er HELT ok at vi ikke ligner
hinanden, da der ikke findes en normalitet!
Efter vi havde set filmene beskrev Pia hvordan en weekend i nydelsens tegn
hos hende, typisk ville foregå - Men som hun selv sagde: “Jeg er spontan og
bliver tit fanget af nuet, så derfor vil mine kurser aldrig virke helt ens”.
Pia afholder både kurser på Sjælland og i Jylland, nærmere betegnet
København og Århus. Efter 5 timer med fornyet viden om mig selv, mit
køn og generelt om Vulva’s ergonomiske opbygning, følte jeg mig overbevist
om, at vi hæmmer os selv for meget i hverdagen!!!
Thomas, forlagskonsulent, 43 år, Amager:
Angående fredags videoaften; Det var smadder godt. Jeg var snart fanget ind af
Pia's talestrøm. Jeg havde ikke fra starten regnet med at der var så mange
interessante oplysninger. Pia er smadder god til at formidle sit stof. Eneste
minus: Hun snakker nogengange for omstændeligt. Putter mange detaljer på, som er
irrelevante for den historie hun er ved at fortælle. Så bliver historien for
lang, og det trætter tilhøreren. Det er synd, for emnet og Pias store viden er
meget interessant, og bestemt ikke søvndyssende.
Ellers er alt andet positivt. Det er faktisk enormt interessant at høre og se på
skærmen om disse smukke kusser, der er så forskellige. Pia's sprog er rundhåndet
og helt uhæmmet, – som det SKAL være når man skal formidle detaljerede
oplysninger om seksualitet til almindelige mennesker. Og Pia er velformuleret og
nem at forstå. Stor paratviden, som hun deler gavmildt ud af.
Jeg følte mig beriget ligesom når man i tv har set en interessant videnskabelig
udsendelse. Pia er en entusiastisk taler – dejlig at høre på. Og hendes diktion
er rigtig god. Det kan synes ligegyldigt, men det er det ikke ... det véd man,
hvis man har prøvet at lytte til andre talere, der ikke har så god diktion som
Pia.
Man føler sig i godt selskab hos Pia. Kursisterne virker seriøse uden at være
håndsky, vi er jo for faen kommet for at høre om seksualitet. Og man føler sig
taget godt hånd om: Pia er professionel og har stor empati, hun er udmærket klar
over, at man er både tiltrukket og lidt blufærdig, og hun håndterer det godt.
Man mærker, at Pia brænder for sit fag. Det er hendes hjerteblod, hendes kald,
hun deler med os. Lokalet er hyggeligt. Jeg kunne ønske skærmen større. Det
ville gavne når der laves still-billede til brug i anatomiske udredninger. De
mange faktuelle detaljer er enormt interessante, men det er en smule svært at
se. Derfor ville det være godt med en større skærm.
Jeg fik energi af emnet, mere end jeg havde troet fra starten. Jeg gik
derfra med lyst til at forske mere på egen hånd, både i min egen seksualitet
og i min kærestes.
Dorthe, 45, direktionssekretær, Bagsværd:
Kære Pia, Tak for en fantastisk videoaften på dit kursus nummer 100 til stor
inspiration for mig. Jeg gik hjem fra aftenen med hovedet fuldt af en masse
ny viden og lysten til at komme hjem og afprøve nogle af de mange orgasme
teknikker, alene og sammen med min mand. Især kønsdels-design-beundring var
noget helt nyt for mig. Jeg har aldrig tidligere været klar over, at man kan
se sin ”Mis” på den måde, eller vulva som er et af de nye ord jeg lærte den
aften, ej heller har jeg set andre kvinders køn på den måde. Wau hvor er den
kvindelige vulva dog fantastisk, så forskelligartet og storslået, med
mulighed for stor nydelse.
Med hensyn til orgasme-teknikker er jeg blevet mere bevidst om at bruge min
bækkenbund, hoftevip og lyd, og i det hele taget bruge kroppen i en stor
bølgende bevægelse. Og så muligheden for multiorgasmer, det vil jeg øve mig
mere på.
Jeg oplever dig som en meget engageret underviser, med stor, stor erfaring.
Du øser med stor begejstring ud af din viden og dine holdninger til glæde
for alle os deltagere. Jeg kan varmt anbefale alle, der ønsker at arbejde
med deres seksualitet at kontakte dig. Med venlige hilsner, Deltager på
videoaften, kursus nummer 100
Susanne, 45 år,
regnskabsassistent, Nørrebro:
En fredag aften i februar '07 på 4 sal i Jorcks Passage sidder jeg sammen
med nogle andre mennesker i et orange gult rum. Udover det ”normale”
inventar er rummet fyldt med litteratur om sex, massageapparater i deres
æsker,
forstørrelsesspejle osv.. Gruppen består af begge køn, der er par og singler
og alderen er fra sidst i tyverne til et sted i halvtredserne. Stemning var
god, lattermild og meget afslappet.
Vores værtinde er Pia Struck, som driver Det Europæiske Orgasmeakademi. Hun
vil guide os gennem 3 fantastiske videofilm med den amerikanske orgasme/onani guru
Betty Dodson.
Pia holder weekend kurser i orgasme/onani. Kurset begynder fredag aften med
videofilm og Pia fortæller hvordan kvindens kønsorganer er indrettet,
hvilket er ret interessant. Det er ikke noget must at melde sig til
weekendkurset for at deltage i videoaften. (Men det får man mest ud af!)
I filmene følger vi f.eks. en gruppe kvinder, der sammen med Betty går på
opdagelse i de ydre kvindelige kønsorganer – klitoris, de ydre & indre
kønslæber samt forgården. Betty sidder ikke bare og kigger, nej hun hjælper
kvinderne med at folde deres indre kønslæber ud og demonstrer derved hvor flotte de er, samt at de er
hjerteformede. Der er en vulva her og en vulva der, det er ret spændende. De
har
fascinerende former, farver, størrelser, ikke én af disse skønne vulva er
ens. Der er en klassisk symmetrisk vulva, en gotisk vulva med hvælvinger, en
barok med komplicerede folder & draperinger, en moderne dansk med rene
linier og mange, mange flere. Kvinderne poser foran et kamera med deres
amourøse vulva, imens de glad og lystigt fortæller om deres forhold til deres vulva.
Jeg har været så naiv, at jeg troede, at alle kvinder mere eller mindre
vidste, hvordan de er indrettet altså kønsdelsmæssigt, men jeg er blevet en
del klogere. Jeg har mødt kvinder, som ikke vidste, hvor deres
urinrørsåbning er eller hvor deres klitoris sidder. Der er måske en grund
til, at nogle kvinder ikke ved, hvor deres klitoris sidder, da den kan være
skjult bag en hudfold under de indre kønslæber. Hos mig stritter den frem
som en rund kronjuvel. Hvorfor tage til månen for at gå på opdagelse efter
noget nyt, når der er en verden forneden af ens selv, der endnu ikke er
blevet udforsket af de fleste kvinder i Dannevang?
Vi ser kvinder der masturberer til den store guldmedalje, som var det det
naturligste i verden. Singler behøver ikke at leve uden seksuel nydelse plus
det er heller ikke mandens opgave at give kvinden orgasme. Kvinde, dyk ned i
dybet, find din lystperle og nyd berøring af dig selv. Vores kønsorganer er
ikke kun til at føde børn med, de er også til ren og skær nydelse. Hvis
vores kønsorganer kun havde et formål, så var vi kvinder ikke udstyret med
så mange nerver i klitorisområdet, der giver os behagelige fornemmelser, der
kulminerer i orgasmer, når det bliver påvirket. Onani er ikke kun forbeholdt
singler, par kan også gøre det sammen og få et ekstra krydderi i sengen
eller hvor man nu har lyst til at folde sig ud. Det sker jo af og til, at
den ene i et parforhold ikke er i stødet, så er onani ikke af vejen, det
kunne også være, at den anden part fik lyst på grund af påvirkningen fra de
mange seksuelle energier, som flyver lystigt rundt i rummet? Onani er den
livslange kærlighedsaffære for os alle.
Videoaften/kurset er ikke kun for kvinder, der ikke kan få orgasme, det er
et kursus i at få orgasme, i at få bedre, intense, udvidede & ekstatiske
samt multiorgasmer. Videoaftenen er ikke kun for kvinder, mænd kan få en
værdifuld indsigt i, hvordan kvinders kønsorganer er indrettet, hvordan de
kan støtte deres partner og ikke mindst hjælpe med, at hun også oplever
seksuel tilfredsstillelse. Mænd kan også få fif om, hvordan de kan undgå at
udløse deres seksuelle spænding i et sprøjt, der er overstået på to til ti
sekunder men få forlænget deres nydelse til at vare meget længere - samt meget mere.
Selvtilfredsstillelse er en erotisk teknik, hvis tid er kommet. En
fornøjelig fredag aften, hvor alle får noget vigtig ny viden med hjem.
Marianne, 25 år, Uni-studerende,
Tårbæk: Kære Pia. En fredag i februar 2005 var jeg til
videoaften hos dig
sammen med min veninde. Jeg vil gerne fortælle dig, at jeg synes du er et
utrolig varmt, favnende pragtfuldt menneske, som på blot een aften formåede
at give (mig) mere varme og "kærlighed" end samtlige mennesker, jeg kender,
på et helt år. Jeg har været inde på dine hjemmesider og læst lidt om, hvad
du tilbyder, og hvad du selv rummer, og jeg er dybt imponeret over din
tilsyneladende frie, varme, kærlige, åbne og meget begavede personlighed. Du
er nået langt, længere end jeg tror, mange gør på et helt liv. Man kan sige,
det er en privat følelse/oplevelse jeg sidder med, men jeg synes, du
fortjener at vide det. Hvis bare flere var som dig, så ville verden ikke
være så følelsesmæssig barsk! Beundrende tager jeg hatten af for dig.
Jeg er selv et meget seksuelt menneske, som længe har haft tanker om
swingerklub og dominans, men mangler lidt mod samt har fordomme at
overvinde. Har haft nogle ubehagelige oplevelser, som gør mig
tilbageholdende. Især har jeg et problem med ældre mænd, hvilket er lidt
problematisk ifm at besøge en swingerklub f.eks. Modsat rigtig mange
mennesker kan jeg godt føle mig overbegloet og "spist", hvilket godt kan
blive for meget for mig, - så får jeg lyst til at løbe væk og gemme mig i
stedet, og det er jo ikke meningen sådan et sted. Det er et vildt
luksusproblem, det ved jeg, men ikke desto mindre nok ligeså ubehageligt når
jeg - dog sjældent - oplever det.
Men overvinder jeg på et tidspunkt min frygt, og får jeg taget mod til mig,
- så ved jeg i hvert fald uden et øjebliks tvivl, hvor jeg skal gå hen. Et
usammenligneligt sted, hvor jeg i professionelle hænder, kan føle mig helt
tryg, taget hensyn til, og ikke mindst hjulpet exceptionelt godt på vej. En
stor kærlig hilsen til dig, Pia, fra Marianne
Alan, 43 år,
IT-konsulent,
Rødovre: På trods af, at indholdet i videoerne hovedsageligt
har omhandlet kvinders seksualitet, har jeg haft meget stor glæde af at have
været med til Pias videoaftener to gange. For det første har jeg nydt de
hyggelige aftener, der som altid er præget af en meget behagelig stemning,
der smitter til alle. Meget hurtigt glemmer de tilstedeværende eventuel
generthed og tilbageholdenhed under Pias kyndige og bramfrie facon.
De aftener, jeg var tilstede, var der samtidig et rimelig stort antal mænd.
– Og det er der ikke noget at sige til; Samtidig med, at kvinderne får
virkelig gode råd med på vejen, får mænd en enestående mulighed for at få et
meget værdifuldt indblik i kvinders anatomi og seksualitet, hvad der i høj
grad også angår mænd, der interesserer sig for kvinder og et godt sexliv.
Pias store viden omfatter bestemt også mænds seksualitet og en stribe
guldkorn på dette område er heldigvis heller ikke til at undgå. Jeg har som
sagt allerede opnået stor glæde ved den nye viden, både for mig selv og mine
dejlige veninder. Jeg vil sige et stort og varmt tak til Pia og det
værdifulde arbejde hun udfører på absolut fremragende vis.
Lone Nikolajsen, 46 år, laborant,
Frederiksberg: Tak, for en hyggelig videoaften, som er
optakt til dine orgasmekurser. Det var virkelig dejligt at opleve, hvor
naturligt seksualundervisning om de kvindelige kønsorganer kan videregives.
I den trygge og afslappede atmosfære, der hurtig blev skabt blandt publikum,
blev der i løbet af aften givet udtryk for mange gode og sjove "aha"
oplevelser. En viden, der kan skåne mange kvinder og mænd for en forkvaklet
opfattelse af det smukkeste vi har.
Filmene er dejlige og giver et godt indtryk af, hvor naturligt og dejligt
det er/kan være at få orgasmer. De giver også et godt indtryk af, hvad man
kan forvente der sker på selve orgasmekurset, såvel fysisk som psykisk. Et
kursus for de, der har lyst til mere i livet og til at vide mere om sig
selv. Et enestående kursus som kan få følelser og kræfter frem i dig, du
aldrig havde drømt om.
Marisol, 37 år, koordinator i ulandsbistand, Vanløse: Hej Pia, Tak
for en fantastisk videoaften, som fik sat nogle ting på plads for mig. Det
var rigtigt godt. Her lidt om, hvad jeg oplevede:
Jeg var til videoaften i august 2002, hvor vi så én af Betty Dodsons
videoer. Videoen var portræt af en
orgasmeweekend. Det første jeg måtte erkende var, at synet
af en gruppe nøgne kvinder, som onanerede og fik orgasme for åben skærm var
uvant for mig. Hele min krop reagerede genert under videoen. Dog var der
også et tidspunkt, hvor jeg følte en banken i klitoris.
Videoen starter med Betty Dodson egen historie om, hvordan hun var seksuelt
fri som barn. Hendes forældre accepterede, at hun onanerede. Alligevel blev
hun låst fast i en opfattelse af at "sex er noget, man kun gør med sin
mand", da hun blev gift. Selv kommer jeg fra et hjem fyldt med seksuel tabu,
men alligevel kunne jeg nikke genkendende til Bettys historie, blot
onanerede jeg i det skjulte, og da jeg stoppede med det, gav jeg den grund,
at det var noget, jeg kun skulle have i samleje med en mand.
Videoen viste forskellige øvelser fra gruppesessionen. Bl.a. viste hver
kvinde sin kusse og den blev studeret i fællesskab. Jeg hár prøvet at
studere min kusse før, men det virkede faktisk væsentligt mere tiltalende at
gøre det i en gruppe. Det var meget lærerigt at se, hvor stor forskel der
var på dem. Det var også OK, at kvinderne lavede grin med deres fisser. Det
var noget nyt for mig, det med at dufte til og smage på egne safter. Og det
var OK! Hvorfor ikke? - hvis jeg kræver af en mand, at han skal smage på
mig, så er det afgjort nødvendigt at vide, hvordan jeg selv smager!
Der var også en del af videoen, hvor forskellige hjælpemidler blev
introduceret, - bl.a. en vibrator. Jeg har en fordom omkring vibratorer, men
at se kvinderne få så meget glæde ud af vibratorerne, har gjort mig mere
nysgerrig.
Videoen var med at at sætte nogle sammenhænge på plads for mig. Bl.a. det
med at vibrere (muskler, som kommer i en tilstand hvor de spændes og løsnes
automatisk i en bestemt rytme også kaldet forspænding) det har jeg prøvet
før, men kan nu også forbinde det med min seksualitet og
energiopbygning. Betty havde også nogle vejrtrækningsøvelser. Jeg kunne
nikke genkendende til øvelser, jeg kender fra Qi Gong, kinesisk metode til
at arbejde med energier. Ja, selvfølgelig er det også vigtig for
seksualiteten og ikke kun velvære generelt! Jeg vil nu til arbejde med
seksualitet og energier på en integreret måde!
Endelig var der øvelser i øjenkontakt. Wow! det må jeg prøve både foran
spejlet og ude i livet med lækre mænd! En anden ting var Pias forklaring om,
hvordan knibeøvelserne kan bruges ved samleje rytmisk, når manden elsker med
mig: at jeg kan knibe sammen, når han trækker sig ud og derved slapper af og
letter adgangen, når han støder ind igen. Hidtil har jeg brugt knibeøvelser,
men uden at følge rytmen i samlejet.
Videoaftenen var vigtig for mig for at finde ud af, at nok har vi kvinder
meget tilfælles, men vi er også meget forskellige. Og selvom jeg hverken kan
få orgasme med en mand eller i stand til at give mig selv orgasme, så er der
andre områder, hvor jeg er i kontakt med mig selv. Snakken om andre
problemer og de problemer samfundet/vores kultur har skabt i forhold til
vores seksualitet, fik mig til at føle mig mindre alene og mere OK, selvom
jeg "kun" får orgasme i halvsøvne! Jeg har fået nogle at tale med om min
seksualitet og mine problemer og hvem ved, måske møder endda også andre
kvinder, som kun får orgasmer i søvne eller endnu bedre, som kun fik
orgasmer i halvsøvne, men nu kan få dem selv og med en mand.
Klavs, 55, tømrer og træskibsbygger, Kbh.: Til Pia med tak for en god
aften. Jeg har været til videoaften hos Pia Struck. Set Betty Dodsons
tre videoer sammen med tre par, fire single kvinder og een single mand, plus
at jeg selv er single mand. Der var en god og tryg stemning, hvor det føltes
i orden at tale om og spørge til det ret intime og personlige : onani og
sex.
Det var forbavsende, så åbent nogle af deltagerne fortalte om deres
personlige problemer, uden at det blev for overvældende eller
ubehageligt. Venlig hilsen Klavs, 55, Kbh.
Henrik: Hej Pia. Tak for i fredags, det var en interessant aften,
hvor et ofte overset emne blev grundigt belyst og uddybet. Jeg var til dit
videomaraton om kvinders kønsdele, seksualitet og orgasmepotentiale.
Selvom jeg på forhånd syntes, at jeg vidste noget om emnet, så har jeg, her
efter at have tænkt over det jeg oplevede, nået frem til en meget dybere
forståelse af tingene, som det er rart at have i bagagen fremover. Jeg synes
at det er flot, at du går foran og viser frisind og kommunikationsevne
omkring emnet, på en sober og ærlig vis. Jeg kan bestemt anbefale andre at
deltage i disse videoaftener fremover.
En anden ting, jeg kom til at tænke over er, hvordan det vil kunne lade sig
gøre at hjælpe de mange mennesker, der går rundt med psykiske problemer. Når
man har psykiske problemer, er det ofte svært selv at overskue, hvad der vil
kunne hjælpe en, især hvis man er langt ude i tovene, eller ikke har
fornødent mentalt overskud til at sætte sig ind i tingene.
Da alternativ behandling er med fuld egenbetaling og i så fald man ikke har
ubegrænsede midler til rådighed, tænkte jeg, at der måske er grundlag for at
oprette en rådgivningsfunktion, hvor man for få midler, kan få en fornuftig
rådgivning af andre mennesker, der har en gennemgribende erfaring med
området fra egen personlige udvikling. Måske findes det allerede, jeg er
bare ikke stødt på det og jeg kom derfor på ideen ved et kreativt indfald.
Med venlig hilsen Henrik P.
Heidi D & Heidi T, Hundige: Tak for en dejlig video-aften!
Atmosfæren hos dig var dejlig, naturlig, og afslappet. Vi følte, at det var
OK, at snakke om emner, der for os normalt er lidt akavede, og kan være
svære at åbne op for. Du formåede at skabe et "rum", hvor vi kunne føle os
trygge, og hvor vi bare kunne spørge løs. Vi fik et indblik i, at vi ikke er
alene om at spekulere over, hvordan man kan bliver mere bevidst om sin krop
og dens reaktioner.
Orgasmer -
Orgasmer -multiple orgasmer!
- Anmeldelse
af en Videoaften om kvinder og orgasme hos Pia Struck. - skrevet af contessa
- på S/M-Copenhagen.dk i november 2001
Jeg var ikke så høj i hatten, den mandag aften, da jeg trådte ind af Pia
Strucks dør, som jeg havde været, da jeg overfor en veninde udtalte, at jeg
da gerne ville deltage i et "Orgasmekursus". Men Pia åbnede døren, med et
kæmpe smil på læberne - og en udstråling, der fik mig til at tænke på varme
sommerdage og en omfavnelse, der nedbrød mange af mine hæmninger.
Nu var det ikke selve "Orgasmekurset" denne aften drejede sig om, men en
film om Betty Dodson og hendes træningsprogram for kvinder, der gerne ville
lære mere om deres krop, seksualitet og lyst eller for at være præcis:
Muligheden for Multiple Orgasmer!
Vi var 7 fremmødte kvinder i alle aldre, der sad og efter 5 minutters lette
forlegenhed, snakkede løs om alt mellem himmel og jord.
Efter at Pia havde introduceret filmen og dens indhold for os i ord, gik vi
over til den mere visuelle beskuelse af de praktiske øvelser, hvilke jeg på
senere tidspunkt i et andet indlæg vil fortælle om. Videoen vi skulle se,
var Betty Dodsons instruktionsvideo om individuelle sessioner. Jeg
opfatter ikke mig selv som værende særlig sippet eller hæmmet, men jeg må
tilstå, at lige da filmen startede og der uden advarsel blev vist
forskellige vulvaer, i forskellige stadier af lyst, blev jeg lidt
ubehageligt berørt. Det sjove er, at mit ubehag fordampede i løbet af kun to
minutter, hvor jeg sad og studerede ansigterne på de andre, kvinder mellem
24 og 58 der sad og så temmelig afslappede ud, medens aah og ohhhhh
strømmede ud af højtalerne. Jeg kunne mærke på mig selv, hvordan jeg
langsomt blev varm og smilende, ved at se disse modige kvinder, der for at
kunne hjælpe andre kvinder på vej mod flere og bedre orgasmer, havde tilladt
at deres lyst blev filmet.
Betty Dodson førte og vejledte 5 kvinder i denne film. De var mellem 23 og
63 og nogle af dem, havde aldrig haft en orgasme. Hvad vi så den aften, var
smukt og livsbekræftende og havde absolut intet tilfælles med den nøgne
pornografi. Der blev vist mange forskellige måder at bruge en vibrator på -
men det drejede sig ikke ganske simpelt om at få en orgasme! Det drejede sig
om at blive i stand til at få multiple orgasmer, den ene bedre end den anden
- og at trække nydelsen længere ud og fordybe den!!
Metoder om vejrtrækning, bækkenbevægelser, træning af muskler og ikke at
være bange for sine egne lyde.
Som Betty Dodson meget smukt sagde "Den lyd du giver, når du er ophidset og
kommer, er at synge din seksualitets smukke sang".
Men tilbage til den efterfølgende diskussion og snak: Vi var efter filmen
alle blevet berørt af et eller andet i Betty Dodsons video og der kom
forskellige temaer på bordet, f.eks. våde orgasmer, intensiviteten af en
vibrator, at se på sig selv, når hjernen blokerer, musik og omgivelser,
brugen af fantasier og følelser og det, at elske sig selv inderligt og elske
med sig selv og med en partner.
De mange aspekter omkring lyst og evnen til at give sig selv denne lyst, er
et tema der udadtil er meget debat omkring, men derfra og til det at være i
stand til at dele den med sig selv og sin partner, ligger mange gange dybt
begravet og forpint; for 'en pæn pige siger ikke til en mand, hvordan hun
gerne vil tilfredsstilles' - en livsundertrykkende myte, mange af os
desværre er blevet forhekset med. Mange kvinder er opdraget til at tro, at
mænd har greb om det hele og han skal nok styre det.
Jamen, hvor kommer mandens viden så fra, hvis ikke fra en kvinde. Så er der
dem der nu tænker: Jamen han ved det heller ikke og han har aldrig
tilfredsstillet mig. Kan I høre det? Hvis vi ikke selv lærer at give udtryk
for, hvad det er vi vil og hvor og hvordan vores lyst fungerer - ender vi
med et frustreret seksualliv og måske med en endnu mere frustreret mand, der
søger tilfredsstillelse for sine lyster andre steder end hos os!
Pia holder gennem det næste halve år flere filmaftner og hendes temaer
drejer sig ikke kun om kvindens lyst og hendes orgasmer.
Nu kommer egentlig det bedste (efter min egen orgasme "smiler") - Pia
fortalte at også mænd er i stand til at have multiple orgasmer før de
ejakulerer!! Og Pia uderviser dem i det. Dér lærte jeg noget nyt ! Ikke
fordi det var det eneste jeg lærte, jeg gik hjem med følelsen af at have et
enormt overskud af energi og lyst til at dele min nye viden og indtryk med
andre.
Hvordan det skal virke for en mand, kan jeg her ikke give udtryk for, da vi
koncentrerede os om kvindens orgasme, men for mænd, der skulle ønske at få
mere ud af deres sexliv, vil jeg i høje toner prise Pias evne til at tale
med mennesker - glem sexologer, læger, psykoterapeuter og porno - når det
drejer sig om seksuel lyst er hun gigantisk! Guldkornene vælter ud af
hende. Orgasmetips og idéer, forslag, som jeg aldrig selv ville være kommet
på at prøve, bliver serveret på en fin, sober og ligefrem måde.
Der er intet useriøst eller fladt ved Pia, tværtimod giver hun et menneske
følelsen af at være fuldkommen normal, elsket og velkommen.
Alt i alt, var det en ekstremt lærerig aften, hvilket jeg kan anbefale
enhver kvinde - også selv om hun er i stand til at få orgasme, er bare
stemningen hos Pia nok til, at man får lyst til at boble og juble inden i.
Jeg kan varmt anbefale alle, mænd som kvinder, der også bare er lidt
nysgerrige til, i første omgang at tage et kig på hendes hjemmeside og
skulle der være bare en gnist af interesse i jer .. sørger I for at melde
jer til hendes næste filmaften, eller ringer til hende og får en sludder.
Når jeg nu i kommende weekend den 1 - & 2. december 2001 skal til
"Orgasmetræningskursus" vil jeg lade mine tanker dreje sig om min vulva og
om at huske så meget så muligt, for at kunne videregive det her. Sjovt
bliver det sikkert, for Pias smilende opfordring til os alle om at medtage
vores egne vibratorer og legetøj kommer nok til at fylde kufferter!
Så glæd jer til fortsættelsen her og forsøm ikke at tage turen ind omkring
http://www.seksualterapi.dk Den og du udvikler sig ved det.
Mange kærlige tanker til jer alle fra ...
Contessa
NB!! Det er
seksualterapi.dks diskretionspolitik at dække sine klienter ind under andre
navne. Alle ovennævnte tekster er indsat her uændret, som personen har
skrevet dem. Kun personernes oprindelige navn er ændret af diskretionshensyn
- oftest med et selvvalgt alias!
Har du lyst til at beskrive, hvad du har oplevet under en session med mig,
vil jeg blive glad for det. Mail mig din beskrivelse og dit foretrukne
pseudonym. Tak for dit bidrag!
Telefon: (+45) 35 82 19 10 | e-mail: pia
seksualterapi . dk